10 hurtige om rejser

Hjælp: USA-tips søges!

usa

Svenskeren og jeg skal en tur til USA i marts – og bevares, vi har en masse ideer til hvad vi skal og ikke skal, men jeg efterlyser de her små guldkorn som man ikke finder gennem google-søgninger og travelguides.

Ingen af os har været i USA før, og vi føler egentlig ikke det store for det – men som så mange andre steder er det noget som bare skal opleves. Jeg tror ikke, at jeg bliver så himla förtjust i USA – men nu giver vi det et skud og programmet bliver nok en anelse stramt.

Hvor går turen hen spørger du?

Vi flyver CPH-SFO den 5. marts (forhåbentligt – man kan aldrig stole på ID-billetter).

Vi har tænkt os at blive i San Francisco cirka 3 dage og derefter leje en bil og køre ned langs kysten. Vi tager et par dage i LA og muligvis en enkelt overnatning eller to i Santa Monica – herefter går turen til Las Vegas.

Vi flyver en tur fra Las Vegas til New York cirka den 16. marts, hvor vi har et par dage inden vi vender snuden hjem mod Danmark cirka den 21. marts.

Listen i San Francisco lyder i øjeblikket på:

  • Fisherman’s Wharf
  • Alcatraz
  • Golden Gate Bridge
  • Lombard Street
    … og vade gaderne tynde

Listen i LA er meget kort (jeg har en idé om, at LA hverken bliver min eller svenskerens favorit):

  • Hollywood walk of fame
  • Venice Beach
  • Griffith Observatory og Hollywood-skiltet – thank God for blogs der kan give én inspiration!
    … ja, vi har overvejet Universal Studios, men hverken jeg eller svenskeren går voldsomt meget op i film – så den gemmer vi nok til en anden god gang.

Las Vegas har vi stort set ingen planer for;

  • Gamble, spise, drikke og bruge alt for mange penge
  • Køre en tur til Grand Canyon

Efter Vegas flyver vi til NYC, hvor planen er:

  • Empire State Building
  • Ellis Island
  • Ground Zero
  • Central Park
  • Times Square
  • Madison Square Garden (hvis vi finder hockey-billetter)
  • Jersey (for at få nogle fede billeder af Manhattans skyline – igen tak for at blogs eksisterer!)
  • og måske en tur forbi Broadway

Er der noget jeg har misset? Hvordan ville du prioritere tiden? Har du nogle råd til hyggelige steder – hoteller, restauranter, barer – hvad som helst?
Jeg ta’r imod det hele med åbne arme!

Hav en skøn weekend derude! <3

2 kommentarer

  • Kittelmann

    Bestil for guds skyld billetter til at komme ud på Alcatraz i forvejen ellers kan i godt skyde en hvid pil efter det, turen plejer at være booket pænt langt ud i fremtiden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Aaaah, hvor er jeg glad for at du skriver det! Det får jeg fluks gjort – det ville være så ærgerligt at gå glip af. Tusind tak! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Next in line

10 hurtige om rejser