Ting jeg troede ville blive et større problem

Jeg er vokset op i Vestjylland. Altså, det rigtigt mørke Vestjylland – der, hvor der er 20 kilometer til den nærmeste Kvickly.
Som person kan jeg godt være en anelse ængstelig, men jeg er også blevet opfostret med, at verden er et meget farligt sted – hugorme og kviksand kan vente bag hvert et hjørne. Her er et par af de ting, jeg troede skulle blive et væsentligt større problem i mit liv.

kviksand

  • Kviksand. Antal øvelser i at komme fri fra kviksand: 813 vs. antal kviksand-encounters: 0
  • Hukommelsestab – Horton-sagaen og samtlige sæbeoperaer i den liga gjorde det meget tydligt for mig, at jeg godt kunne forvente at få hukommelsestab cirka 3 gange i mine unge 20’ere. Som i ægte hukommelsestab, ikke tequila-fornægtelse – that is.
  • ..nu vi er ved Horton-sagaen; koma havde jeg også forventet ville være et væsentligt større problem.
  • At blive spærret inde i et efterladt køleskab – og en eller anden mærkelig forestilling om, at køleskabe ikke kan åbnes indefra. Det er stensikkert fra en eller anden gammel B-film. Jeg var dog ret sikker på, at det var ret så lethændt at man blev kvalt i et køleskab in the middle of nowhere.
  • Mælkebøttesaft. Det var faktisk et kæmpe problem. Da jeg var 7. Jeg var sikker på, at mit voksenliv ville være fyldt med ærgelser over tøj der var mælkebøtteplettet. Guess what? Det har faktisk ikke været så slemt. Derimod sætter boller i karry nogen krasbørstige pletter!
  • Krig. OG FUCKING GUDSKELOV FOR DET! Så mange film der handlede om krig, alle historier og historietimer om selvsamme – jeg troede det var ganske hyppigt at der var krig i Danmark.
  • Nu vi er i katastrofe-tænkning; brand. Igen, jeg troede det var ret normalt at minimum ét af dine hjem ville brænde ned i løbet af dit liv. Well, I guess not.
  • Lyng = hugorme. Jeg har til dags dato mødt 1 slange i den danske natur. Den var død. Meget død. På en bar klippesats på Bornholm. Intet lyng i miles omkreds. Min barndomslære har ofte haft lidt samme klang som Terkels mor i “Terkel i knibe” – og lyng var ikke en fin lille plante, men en decideret dødsfælde spækket med alverdens farlige hugorme.

Det er lidt skægt at kigge tilbage på. Især nu, hvor jeg har to niecer, der har et helt andet syn på, hvad der er farligt i verden.

Hvilke ting i livet troede du skulle blive et væsentligt større problem?

 

Har du et par stykker til listen? 🙂

Lister, lister, lister

Excel-lent

Jeg elsker lister!

Det er ikke et casual “jeg-handler-altid-med-indkøbsliste”-forhold til lister jeg har. Alt har jeg en liste på. Alt.
Mine lister giver mig en meget misvisende følelse af kontrol – and it feels goooooood.

Jeg kan lave lister over lister jeg skal lave.

Jeg kan bruge størstedelen af min dag på at lave lister over hvad jeg skal lave – i stedet for bare at gøre det jeg skal.

Jeg finder på dårlige undskyldninger for at lave lister.

Svenskeren synes jeg er idiot. Eller, hvertfald at mine lister er idiotiske. Eller.. nogle af mine lister er idiotiske.

Decembermåned blev lidt vild på online-shoppingfronten. Normalt kan det tælles på én hånd, hvor mange gange årligt jeg handler på nettet. Jeg blev selvfølgelig nødt til at lave en liste *facepalm*.

excel

Da jeg var single havde jeg en anden liste. Mandelisten. Den fik ikke for lidt. Billede, rating, historie, dato, potentiale. Alt.

Hvad er din mest åndssvage liste du har lavet?

 

Min drømmebolig: Haven

Velkommen i haven!

..kom, læg dig ned og få lidt sol på maven, der er ik’ nogen grund til at gå og være gnaven. (Hvem elskede ikke Haven Morgans (eneste?) hit?)

For bare et par år siden var jeg overbevist om, at jeg aldrig skulle have et hus. Alt for meget bøvl. Et uendeligt projekt. Sjovt nok er det præcis dét der tiltaler mig nu. Jeg har nogle vilde forventninger til min have – når jeg engang får en. Det skal være en social have – et sted, hvor man har lyst til at sidde til klokken 3 om natten og drikke cocktails i de lyse sommernætter.

have-5 have-6 have-2 have-3 have have-1 have-19 have-18 have-17 have-16 have-15 have-12 have-10 have-11 have-9-pampas-grass have-7 have-8

Min drømmehave er måske til den lettere optimistiske side – hvertfald hvis vi fortsætter med at være bosiddende heroppe. Jeg vil så gerne have et lille havehus med en daybed og et par bøger. Et bålsted er et must og et udekøkken ville være fantastisk! Jeg er ret vild med espalier og slyngplanter – det ville nok også fylde en del i haven. Jeg vil have en hængekøje og et skønt område, hvor man kan grille og have selskab.

Quirks og skøre vaner

quirks

Vi har vel alle vores små mærkværdigheder her er nogle af mine små mystiske tanker og vaner.

  • Jeg kan ikke lide at benytte samme rute på hjemrejsen som på udrejsen. Lad os sige at jeg går på arbejde via Bredgade, så går jeg cirka alle andre veje end via Bredgade, når jeg skal hjem igen. Jeg har ingen idé om, hvorfor jeg gør det, men jeg bryder mig ikke om at gå samme rute “baglæns”. Jeg har gjort det siden jeg var 8 år og gik én rute til bussen og en anden hjem.
  • Når jeg spiser rugbrødsmadder med forskelligt pålæg spiser jeg helst én bid af hver mad. Beslutter hvilken jeg bedst kan lide og fortsætter herefter med skiftevis at spise af den ene og den anden, for selvfølgelig altid  at slutte med en bid af favoritten.
  • Jeg hader når folk stiller opvask i vasken! Opvask hører kun til i vasken det øjeblik det vaskes op, ikke ét sekund før – ifølge mig. Svenskeren mener dog, at opvask absolut ikke hører til på køkkenbordet, men i vasken. Det er en daglig, tavs magtkamp.
  • I vinterhalvåret er jeg altid superelektrisk! Jeg bryder mig virkelig ikke om at få stød – så cirka 6 måneder om året rører jeg alt hurtigt med min tommelfingernegl inden jeg rører med hånden. Det ser fuldstændig åndssvagt ud – men hellere det, end at få stød 800 gange om dagen!
  • Du kan se i min højre hånd om jeg har en god eller dårlig dag. Min hånd spassede fuldstændig ud for 4 måneder siden og siden da har min hånd været en åben bog om min daglige psyke. Det er lidt skørt, men den er god nok (og i dag har jeg en god dag!).
  • Jeg kan ikke lide at spise burgere og sandwiches. Smagen er the bomb, men jeg kan ikke lide at bide af store ting. Jeg piller helst min mad i mundrette bidder.
  • Det er cirka 50/50 om jeg elsker bananer eller om de motionerer min gag-refleks.. og jeg ved det aldrig, før jeg har spist første bid.
  • Frugt-strenge er det klammeste i verden! Bananstrenge og især appelsin- og klementinstrenge. Usch..
  • Jeg kan ikke spise på gaden. Hvis du nogensinde ser mig køre en hotdog ned i svælget på gaden, så kan du være stensikker på at jeg enten er møghamrende fuld eller sultedøden nær!
  • Når jeg har en vigtig aftale kommer jeg altid absurd tidligt. Afhængigt af, hvor langt jeg skal og hvor mange led der kan gå galt på vejen, har jeg altid minimum 30 minutters fuck-up-buffer. Min søster gør det samme – når vi har en aftale mødes vi stort set altid 30 minutter inden vi egentlig har aftalt – men hey, så er der tid til en ekstra latte.
  • Det ta’r mig i gennemsnit 2,5 år at kunne lide en sang. Min playlist er altid håbløst outdated.
  • Bauhaus er absolut i min top 5 af yndlingsbutikker!
  • Jeg bryder mig virkelig ikke om at føle mig til besvær. Hvis der ikke er andre der skal af bussen eller nogle som skal stige på bussen, når jeg skal af – så tager jeg bussen til næste stop (og krydser virkelig fingre for at nogen skal af/på something(!!!) der). Jeg har taget bussen op til 4 stop for langt.

Hvilke mystiske vaner  har I?