Egentlig er jeg absolut ikke tilhænger af nytårsfortsætter og nedenstående postulat får det til at løbe mig koldt ned af ryggen – nytåret er klichéernes fest.
Men… 2016 var et skodår, 2017 var endnu værre – jeg orker vitterligt ikke hvis vi har gang i en fortsættende dalende kurve – så jeg tænkte, hvad er det jeg kan gøre, for at mit 2018 bliver knap så sucky som de foregående 2 år. Hvad kan jeg gøre? For mig selv? For andre?
Så faldt jeg over Sofie Hagens instagrampost og så faldt tiøren:
Dét her er præcis, hvad jeg behøver det kommende år! Lige med undtagelse af mere gin (det smager af sur gran – I just don’t get it) og at tegne ansigter på min mave (så cool med Flomme bliver jeg nok ikke i løbet af et enkelt år) – men alt det andet.
Jeg skal fjerne det kosteskaft der har boret sig så langt op i røven på mig, og gjort mig så latterligt bange for at træde ved siden af. Slut. Jeg skal grine til jeg grynter, græder, får krampe og falder ned af stolen – for det har jeg fandme fortjent. Jeg skal danse grimt, når jeg vågner op til solskin en søndag morgen. Synge i badet. Være fjollet. Give flere kram. Jeg skal vel egentlig bare lære at give lidt slip på mig selv, mine urealistiske forventninger og mit evige kontrolbehov.
Svenskeren fortjener at have en kæreste der er glad. En kæreste der har overskud. Eventyrlyst. Mine veninder fortjener en veninde der smiler hele vejen indefra. Jeg fortjener at få mig selv tilbage.
Det er vigtigt for mig, at mit hjem afspejler min (og svenskerens) personlighed – derfor forsøger jeg altid at implementere det personlige touch med genbrugsfund, loppefund og lidt DYIs. Svenskeren er mere tilbøjelig til rene linjer, IKEA og mainstream indretning – så vi prøver at finde plads til begges præferencer.
Jeg har været en tur rundt i lejligheden og fundet nogle af vores små gør-det-selv projekter og dem kan du se her:
Jeg havde set en lille reol på Pinterest med integreret lampe – den idé tog jeg videre. Jeg fandt det lille bord i en genbrug, en fatning i et byggemarked, borede et hul i bordet – et voilá!
Jeg er ret vild med kalendre – så jeg gav mig i kast med at lave en til væggen. Lidt trærester og lukkemekanismen til en mappe er stort set det eneste du behøver – og lidt tålmodighed i Word eller Excel.
Jeg er en kæmpe sucker for naturmaterialer – så jeg har massekreret mine forældres døde birketræ. Jeg har 3-4 skiver liggende som jeg anvender til lidt af hvert.
Det her er uden tvivl det værste og mest tidskrævende projekt jeg nogensinde har kastet mig ud i! Jeg købte en rokokostol for et par år siden. Hun var lidt slidt og sørgerlig efterhånden – så jeg beslutade mig for at give hende en make-over tilbage i september. Den nye polstring er den smukkeste velour, træet er blevet slebet og holdt naturligt – jeg er stadig i gang – det skal bruges cirka 500 polstringssøm (som jeg gudskelov fandt til overkommelig pris i The Home Depot).
Hun har virkelig kostet blod, sved og tårer, men er også ret vild med hende!
Svenskeren troede jeg havde fået en hjerneblødning, da jeg havde taget det her stykke træ med hjem fra en udflugt, da vi boede i Grækenland. Det var kærlighed ved første blik. I al sin enkelhed borede vi 4 huller i træstykket og nu pryder vores rebnøgle-lysestage på spisebordet.
Rammen fandt jeg på et loppemarked for en del år siden i Delft til 5€ (Jeg mistænker dog, at det er noget på simpelt som en IKEA-ramme – suk). Jeg har fastgjort snøre på bagsiden og hængt Polaroid-billeder på snøren. Alle billeder er fra vores rejser sammen.
Min garderobegren lavede jeg tilbage i 2010. Når jeg besøger mine forældre i Nordvestjylland tager vi altid ud til stranden og går på drivtømmerjagt – hvor jeg også har fundet denne. Svenskeren var ikke helt tosset med ideen om, at hænge vores tøj der, så i stedet hygger den sig nu med aben og en lyskæde.Vores sofabord har vi lavet sammen med min far – eller min far har lavet benene i stål og vi har monteret og farvet bordpladen. Vi købte de billigste fyrtræsplanker i Bauhaus, skurede dem i kaffegrums og behandlede efterfølgende med bivoks. Det jeg virkelig elsker ved bordet er, at min far har lavet rammen og at vi altid nemt og billigt kan udskifte bordpladen og skifte udtryk uden større besvær. For enden af benene findes beslag, så udskiftning er vitterligt ikke sværere end at skrue plankerne af og erstatte dem.
Vi har allerede bestilt endnu et stel – denne gang til en reol.
Jeg er desværre født med 10 tommelfingre og alt jeg har lavet har væsentlige fejl og mangler – men igen, jeg nyder at lave tingene selv og mon ikke, jeg bliver lidt bedre for hvert fejlslagent projekt?
Hvilke projekter har du lavet? Jeg er altid ude efter ny inspiration!
I mine drømme har jeg en udestue med rustikt flisegulv og masser af plads til alverdens kreative projekter – som jeg nævnte i mit drømmekontor post.
Det allervildeste ville være, at have mulighed for at sidde i min egen lille verden og lave keramik en søndag formiddag med en kop kaffe i hånden. Dét er drømmen. Du kan forresten se mine claybies her.
Hvorfor i alverden tror folk det er okay at benytte Σ som et E? Puh’lease just don’t! Sigma er et S. Ikke E. S. Altid S.
Comic sans. Bare giv mig ét eksempel, hvor det er passende at anvende Comic Sans – udover EDB-timerne i 2. klasse.
Folk der ignorerer nutids-r. Én ting er at være ordblind og øvrige stavebesvær, men at være for doven til at bøje ord korrekt er, ja… Jeg har boycottet butikker, virksomheder sågar bloggere for denne major crime.
Generelt ukorrekt sprogbrug. Nej, Trine – det hedder ikke 1 kilomet – ligesom 1 meter ikke hedder 1 met. Og så er den slutdiskuteret!
Når svenskeren taler dansk. Shit. Den er slem. Jeg visner indeni hver evig eneste gang. Gudskelov synes han det er ligeså skrækkeligt, når jeg taler svensk.
At folk tror, at ALT er en fucking menneskeret. 2 årlige charterferier er ikke en menneskeret. Foie gras til din konfirmation? Ikke en menneskeret. Sorry.
Folk der taler i stillekupeen. Hold kæft.
Folk der har tastelyd på deres telefon. *bip* *bip* *bob* – hvorfor?
“Nå, er du ikke blevet gammel nok til at kunne lide rødvin?” – åh Gud. Bare stop. Jeg har drak min livskvote af rødvin på 6 måneder, hvilket sikkert også er grunden til at jeg afskyr det i dag.
Paraplyer. Der burde være et kørekort og en “code of conduct” når man køber én. Mine øjne og tindinger takker på forhånd.
Hvad gør dig ustyrligt (og måske lidt irrationelt) irriteret? Hit me!
2017 var, og er vel stadig, ærligt talt et rigtigt lorteår. Et år med nedture, knuste drømme, udmattelse og ligegyldighed. Midt i al elendigheden forsøgte jeg, at finde noget at gå op i. En lille regnbue i min evige tordensky. Jeg startede på et keramikkursus.
Det er cirka det bedste 2017 bragte med sig!
Jeg er piv-elendig til det – men jeg finder ro. Al stress, alle bekymringer, forlader mig. Jeg har en stor skabertrang og elsker at lave ting selv, her får jeg virkelig tilfredsstillet den side af mig selv. Det er så fantastisk at se en klump ler drejes til en fin lille skål i dine egne hænder.
Jeg fandt et sted her i Malmö, The Clay Lab, hvor jeg gik på et 6-ugers kursus á 3 timer hver søndag. Det var ret svært at være ledig 6 søndage i streg, men heldigvis var de OK fleksible med at flytte ens timer, hvis det skulle brænde på. Nu har de Gudsketakoglov lavet et drop-in klippekort. Nu har jeg totalt 20 timer som jeg kan fordele på de tilgængelige drop-in tider og i højere grad selv styre hvornår det passer mig at lege lidt i lerværkstedet. Jeg elsker virkelig at have friheden til at komme, når det passer mig og at jeg selv kan vælge om jeg vil komme i 1 time eller 4.
Jeg er ikke just et naturtalent, dette er blot én af de mange ting jeg er møghamrende elendig til – men 3 af mine kreationer er jeg blevet nogenlunde tilfreds med:
Har du nogle hobbyer? Hvad får dig til at slippe alt og fokusere på nuet?
