Girl-crush i Blogland

girlcrush

Jeg bruger ualmindeligt meget tid på jobbet på at sidde og læse blogs. Der er et par stykker der har udviklet sig til at blive et regulært girl-crush. Kvinder, der er så umådeligt dygtige til komme med skarpe observationer og spidsfindige formuleringer. Storytelling der giver mig lyst til mere. Hamrendeinspirerende kvinder.

Hvis jeg skulle starte forfra og skabe mit eget girlblogsquad (whatever, jeg får bare en af mine nye homies til at finde på et bedre navn) skulle det uden tvivl bestå af dem her:

  • Miriams Blok– det var hendes hemlighedsindlæg der fik mig til at begynde at læse blogs. Ben i næsen og ekstremt hyggelig læsning.
  • Sillewho – selvironi er noget af det bedste jeg ved. Sillewho er dronningen af lækkert sprog og selvironi.
  • VenterPaaVin – jeg hygger mig altid med at læse hendes indlæg.
  • Hvidkaffe – nok mit største girlcrush lige pt. Hvis jeg en dag blev cool, så skulle jeg være bedstevenner med Karoline – det bli’r nok i et andet liv.
  • DavNina – den mest charmerende lille blog. Jeg er så vild med Annes skrivestil!

Hvem er dine favoritbloggere?

Tid – et relativt begreb

Tiden er en svær størrelse. Minutterne du venter udenfor operationsstuen varer mentalt 3 timer. Weekenden med familien føles som 30 minutter (eller 8 år hvis det er med svigerfamilien). De 2 års adskillelse fra din bedsteveninde føles som blot et par dage, når I endelig ses igen.

Et spændende begreb. Tid. Jeg er ikke filosof – og det tror jeg vi alle skal være glade for.
Back on track, tak.

Det jeg egentlig ville frem til: jeg gør virkelig mange skøre ting for at spare tid. Jeg er ikke engang et særligt travlt menneske. Jeg elsker bare at optimere.

Hvad gør jeg så, for at spare min så ligegyldige tid?

  • Jeg tænker geometrisk. Altid. Kan jeg spare et par meters gågang (ergo et par sekunder), så gør jeg det. Jeg visualiserer altid min rute i fugleperspektiv, gader, veje og stræder deles op i store trekanter, hvor C altid vil være kortere end A+B. Det er mærkeligt – men jeg har gjort det lige siden jeg lærte Pythagoras læresætning.
  • Jeg forsøger altid at tage tøj på mens jeg børster tænder. Det går altid galt. Altid. Og ender med at koste mig et par minutter med enten febrilsk afskrubning af tandpasta eller at finde et nyt outfit for dagen (hvis man kan kalde min klædsel “outfit” – måske en anelse optimistisk beskrivelse af mine Gina Tricot “jeans” og forvaskede T-shirts)
  • Jeg stresser ofte mig selv helt vildt meget op, fordi jeg vil multitaske om om jeg var en fucking Schweizerkniv. Resultat? Jeg sveder og skal gøre alt om igen!
  • Jeg har gudhjælpemig lavet en forkortelse på min telefon “hjed” – Husk jeg elsker dig. Det skriver jeg et par 100 gange om dagen til svenskeren. Det ta’r sgu så lang tid at skrive det helt fra start.

hjed

Har du også skøre vaner, når det gælder tid og tidsoptimering?

Convenience-feminister

Åh, er vi ikke alle lidt trætte af kønsdebatten? Jeg er. Især fordi hykleriet er en skrue uden ende!

Jeg advarer på forhånd for en voldsom generalisering (som sikkert kun passer på en forsvindende lille brøkdel), men nu kommer der sgu en lille svada:

 

femi

Jeg tror på ligestilling og ligeværd. Uanset køn, religion, seksualitet, udseende – hvad vi nu end kan finde på af faktorer. Det gør de fleste vel?

Dér jeg taber sutten er “feminister” der ikke stiller jeg tilfreds ved ligestilling, men kræver positiv særbehandling. Ligestillingen kræves kun(!) når det kommer det kvindelige køn til gode. Mændene kan vel bare mande sig op? Her tænker jeg blandt andet på mænds mentale helse, forældremyndighed – mænd er også mennesker inklusive et følelsesregister – det virker ikke altid til at være almen viden, når man tager en wild-ride i kønsdebatten.

Wage-gap. Fuck, det er et trættende ord. Ja, selvfølgelig er det da ikke okay, hvis du har 100% samme kvalifikationer og udfører 100% samme arbejde og bliver betalt mindre fordi du er kvinde. Problemet er, at jeg har aldrig oplevet at en mand har fået højere løn end mig – hvor førnævnte har været opfyldt. Jeg har fået mindre i løn end mine mandlige kolleger. Ofte. Som regel. Det har hverken været mine mandlige kollegers eller mine chefers skyld. Det har udelukkende været min. Jeg har været dårlig til at forhandle min løn. Jeg har ikke sat foden ned og krævet. Jeg er dårlig til at kræve. Det tror jeg mange kvinder er. Det skal vi blive bedre til.

Kvindekvoter. Må jeg blive fri. Jeg vil have min lederstilling fordi jeg er bedst kvalificeret til jobbet. Jeg ser det som en fornærmelse, at staten tydeligvis tror, at virksomheder skal tvinges til at have kvindelige ledere. Der findes gode kvindelige ledere, præcis som mandlige. Det kan fungere som en kickstart, som en veninde påpegede under en kaffeslabberads den anden dag. Jeg vil dog stadig ikke have en stilling, hvor der kan såes nogen form for tvivl om, hvorvidt jeg besidder min stilling på baggrund af kvalifikationer eller kønsdele. Igen lander vi i positiv særbehandling – jeg ser ingen kvindekvoter indenfor de fysisk krævende “mandefag”. Skal 50% af vores pedeller, elektrikere, renovationsmedarbejdere, murere også være kvinder? Siger vi A, skal vi vel også sige B?

..og Herre Gud, hvor skal mændene stå tidligt op, hvis de skal score sig en kvinde uden at træde nogen over tæerne!

Mænd skal vise os, at de er mænd og vil have os. Dog forbeholder vi os også retten til at behandle dem som potentielle voldtægtsforbrydere, hvis de vælger at approache os – her skal det dog også siges, at der findes en milliard måder at tage kontakt. Både passende og upassende!
Lad os sige at en mand foretager sig handling X – det afhænger 100% af kvindens tiltrækning af denne mandsperson om handling X er creepy eller cute.

Exhibit A: Ryan Gosling inviterer dig på date, du takker pænt nej – han sender herefter 800 røde roser til dit kontor. Ret romantisk, ikk? Forestil dig at Steve Buscemi gør det samme. Får du stadig sommerfugle i maven ved tanken? I didn’t think so.

Nu vi er i gang. Nej. Ordet “nej”. Det overrasker vel ikke nogen at nej betyder nej. Problemet opstår, når vi kvinder bruger ordet som et kyskhedssymbol og ikke et nej. Jeg har selv gjort det. Mange gange. “Nej, jeg skal ikke have mere tequila” (læs: Jo, det skal jeg og gerne 10 af dem). “Nej, du skal ikke med hjem, men vi kan følges” (læs: Du kommer med hjem, men det behøver alle andre ikke at vide). Jeg har givet så mange nej’er i mit liv der betød alt andet end nej. Jeg har medvirket til problemet. Det er da klart, at mænd bliver forvirrede, når halvdelen af de nej’er de får ikke er et nej. Det er egentlig først nu, at jeg er blevet opmærksom på mit nej-misbrug, men hey – you can’t change what you don’t acknowledge *sagt med Dr. Phil-lignende indsigt*.
Mænd kan ikke rigtigt længere gøre noget rigtigt; holder han døren er han en kraftidiot, der tror, at kvinder er for svage til selv at åbne en dør selv. Holder han ikke døren er han et uforskammet møgsvin. Han skal gladeligt lægge et par tusinde på en champagne-middag, men herre Jemini, hvor er han et ulækkert svin, hvis han har forhåbninger om at få et godnat-kys til gengæld. Du er jo ikke til salg, vel?

Kvinder skal forgudes. Det kan jeg som sådan ikke sige noget imod. Selvfølgelig skal de det. Men det skal mændene vel også? Hvorfor anses det som et knæfald for det onde patriarkalske samfund når en kvinde vil glæde sin mand? Når en mand forventes at forgude sin friblødende og behårede kvinde i lyst og nød?

Det er svært at blive taget alvorligt, når du er rubinrød i skærmen og fuldstændig hysterisk råber og skriger op om alle de rettigheder du har.

Vi kvinder er sgu ikke så sarte og sårbare som vi åbenbart gerne vil udstilles til at være, forhelvede – vi skyder levende mennesker ud af vores kønsdele – kan man være mere badass?

10 hurtige om mig

mig

Efter overvældende efterspørgsel (bwahahaha, som om!!!) er her 10 hurtige om mig:

Kaffe vs. te

Jeg elsker begge dele. Jeg foretrækker egentlig kaffe (eller hvertfald en solid Latte) – men jeg er så følsom overfor kaffe. Kan blive helt skør i hovedet. Det her er mit sørgelige forsøg på at overtale mig selv til, at holde mig til te.

Vinter vs. sommer

Jeg er sommerbarn. Forstår ikke helt hvad der er så fedt ved vinteren. Ja, bevares, sne kan være utroligt smukt, men så stopper entusiasmen også der.

Hund vs. kat

I mit barndomshjem har vi både haft hund og kat. Katte er amazing – don’t get me wrong. Hunde bliver dog vinderen her.

Restaurant vs. hjemme

Jeg er ikke så vild med at spise ude. Der er jeg måske lidt skør.

Ude vs. inde

Det er standard at jeg vælger udeservering uanset om det er -8 eller 28 grader. Jeg knuselsker at sidde udenfor.

Film vs. bog

Bøger er the shit!

Sofahygge vs. bytur

For et par år siden havde byturen vundet. Nu orker jeg det ikke. Fulde mennesker. Høj musik. Psykosefremkalende lydniveau. Giv mig 2 veninder, en sofa og lækre drinks – så har jeg det godt!

Ski vs. strand

Jeg har aldrig nogensinde stået på ski – og det kommer heller ikke til at ske. Jeg ville dø af skræk.

Mac vs. PC

Mac er en smuk computer, men jeg fatter den ikke. PC ved man, hvad er!

H&M vs. Gucci

Engang tilbage i 00’erne gik jeg kun i Diesel. Så fandt jeg ud af, hvor mange andre sjove ting man kan bruge penge på. Min garderobe er virkelig en katastrofe, men jeg får det simpelthen ikke prioriteret – og jeg er lidt en fashion-chicken der ikke våger at iføre mig noget outrageous. Det skal jeg forresten begynde at arbejde på!

 

Surt opstød: Uudannede meninger

Nu bliver jeg måske lidt strid, men jeg orker simpelthen ikke mere..

Hvorfor er det, at alle føler de har retten til at pådutte andre deres oplevelse og meninger?

Jeg er så røvpikketræt at uuddannede meninger. Jørgen fra parkbænken i Horsens, der mener at han har løsningen til vores immigrationsudfordringer. Nej, Jørgen. Det har du ikke. For du har intet begreb om de socioøkonomiske bevæggrunde, du aner intet om global- eller nationaløkonomi eller menneskerettigheder for den sags skyld. De tætteste du har været på politik er dine usaglige kommentarer på Ekstrabladets nationen!. Trods din uvidenhed skal vi andre dog prædikes din uuddannede mening, som var det videnskab. Det er ikke kun Jørgen fra parkbænken. Du ser det over alt! ALLE HAR EN MENING OM ALT! Hvornår fanden er det I har tid til at skaffe jer alle de meninger om ting I ikke har en skid forstand på?

Trine der arbejder med kommunikation og har en cand.merc fra CBS skal ikke og jeg gentager ikke belære resten af Danmark om truslen ved at lade dit barn vaccinere. For, sorry Trine, det ved Trine nemlig ikke en fucking skid om. Lægen eller andet sundhedsvidenskabeligt personale kan derimod få lov til at forklare mig alt om det. Jeg er så træt af, at folk mener, at det at have ret er alle mands eje. Det er det bare ikke – det er forbeholdt dem som faktisk har ret.

Der er masser af emner, der er ekstremt spændende og som sagtens kan diskuteres uden at have en PhD indenfor området. Min store bøn er bare at folk behandler sin mening som det den er; en mening. Ikke en sandhed. Måske din personlige sandhed – men ikke en universalt anerkendt sandhed.

Vi kan skaffe al information via nettet i dag. Jeg tror, lidt det er her størstedelen fejler. Jeg kan via Google skrive det mest obskure postulat og helt sikkert finde 300 hjemmesider der bekræfter denne. Folk har så travlt med at have ret. Vi hører ikke modparten og det synes jeg er en skam. Vi overhører modargumenterne og misser refleksionen over disse. Vi lytter for at svare, ikke for at lære.

Vi lærer desværre ikke noget af vores diskussioner, hvis vi kun hører vores egen stemme blive højere og højere (og sikkert også et mere skingert toneleje)

I dag er det som om, politikerne er blevet komikere der tjener det formål at underholde landets befolkning og vores komikere er pludselig blevet dem vi tyr til, når det gælder politik. Fint at folk har en mening om politik, men hvorfor i alverden er det spændende at høre en komikers uuddannede mening om politik? Hvad er det vi skal lære? Hvor meget ved han om skatteoplæg, nationens gæld og diverse kvoteringer?

Kan vi pleeeease skrue lidt op for sagligheden og lidt ned for egopikkeriet? På forhånd tak <3

frustration

Older posts