Vi ku’ bli’ kærester..

Jeg har ikke noget liv. Ærligt talt. For at slå tid ihjel sidder jeg ofte og overanalyserer – mit liv, husholdsbudget og ikke mindst sangtekster.

Svenskeren har en svaghed for TopGunn, især Kongens Have. Jeg kan egentlig også li’ sangen – eller hvertfald beatet og lyden – men ligeså snart man begynder at lytte til teksten knækker filmen.

Har vi ikke alle på et eller andet tidspunkt været “offer” for en mand, der mener at det her det går bare skide godt, hvor du har været voldsomt uenig? Du nikker, smiler og forsøger at gennemtænke en flugtplan. Du har sikkert også selv været gerningsmanden – det har jeg hvertfald. Åh, det her går skide godt – sikke en kemi. Og det eneste han ønsker er egentlig at jeg holder min mund og går hjem. Right?

TopGunn er tydeligvis ikke bedre end alle os andre. Selvindbildt-kemi kan vi måske kalde det – det lyder hvertfald bedre end desperation.

“Vi blev lidt forelskede”? Nha, der vil jeg nok vove at påstå at du blev lidt forelsket. Du havde et crush på en pige, okay?
“At du var så fucked up, at det var ham du tog hjem med” bitter, much?

Jeg er hverken rødstrømpe eller 5. bølge-feminist, men jeg kan vitterligt ikke se bort fra tonen og attituden at man tydeligvis er helt fuldstændig galt afmarcheret hvis man ikke vil gå med TopGunn hjem. Okay, måske er man lidt skør, hvis man siger nej til ham? Jo, helt sikkert skingrende sindssyg. Well, han har ret – hun må være craycray.

Der kommer helt sikkert mange flere af dem her, med mindre jeg en dag skulle få mig et liv.

Jeg burde få mig en hobby! Suk.

Her den anden dag blev jeg rigtig, rigtig glad. Sådan oprigtigt glad. Det sker desværre ikke så ofte for tiden, så jeg sørgede for at labbe det i mig. Som jeg nok allerede havde forventet varede glæden ikke længe. Det skulle mit ikke-eksisterende selvværd nok sætte en brat stopper for.

For de fleste kommer det her til at virke meget banalt. Jeg er ikke smuk – og det har jeg det egentlig OK med. Jeg har affundet mig med, at jeg bare ikke stod forresten i køen, da Vorherre delte gode gener ud. Jeg har en kæreste – han er skøn – og han synes jeg er skøn. Det er nok for mig. Siger jeg til mig selv. Jeg tror, at alle kvinder ønsker at være eftertragtede – også selvom de allerede har det de ønsker. Bekræftelsen. Du er god nok. Jeg er ikke et dug bedre.

Jeg er på vej hjem fra arbejde. Det sner. Meget. Jeg trasker gennem møgvejret – og fokuserer egentlig bare på at komme hjem i varmen efter en lang dag. Der går en mand bag mig og han stopper mig. Jeg går ud fra at manden er faret vild og skal spørge om vej. Han er et par år ældre end mig og ser virkelig venlig ud. Han siger, at han så mig og syntes at jeg så ualmindeligt sød ud og ville høre, om jeg ville drikke en kop kaffe med ham en dag. Jeg afslår selvfølgelig tilbuddet, da jeg allerede har en svensker som jeg er mere end tilfreds med, men jeg blev så barnagtigt glad. Tænk, der var et menneske der så mig – og ikke så det jeg ser i spejlet. Han så en pige, der så spændende og sød ud. En der var værd at stoppe midt på gaden.

Det her er hverdagsscenarie for mange kvinder, men jeg er ikke en af de kvinder. Det kan tælles på én hånd, hvor ofte dette er sket for mig.

Jeg afslår venligt tilbuddet og fortsætter hjem. Et kæmpe smil på mine læber. Indtil en lille stemme i mit hoved siger: “Han spurgte dig sikkert kun, fordi du er så grim, at du umuligt kan have en kæreste – du var et sikkert kort”. “Grimme piger er nemmere at få med i seng”. “Tykke kvinder ta’r hvad de kan få”.

Da jeg kommer hjem møder Svenskeren mig i døren med et kram og et kys, som sædvanlig. Han spørger om min dag. Hælder vand op til mig. Min hjerne kører stadig på højtryk. Han havde sikkert et skjult kamera, hvorfor skulle han ellers gå frem til dig? Det var sikkert bare en kæmpe joke. Måske er han en øksemorder? Den tanke lægger jeg hurtigt på hylden. Lige lovligt ambitiøst at ville nedlægge sådan en tyksak som mig.

Jeg fortæller Svenskeren om manden jeg mødte på vej hjem – og begynder gudhjælpemig at tude. Han forsikrer mig om, at jeg er fantastisk som jeg er. Jeg vil så gerne tro på ham. En skønne dag kommer jeg dertil. Indtil da vil jeg pænt bede mindreværdet om at sætte sig ned og calm the fuck down.

Han syntes jeg så skide sød ud – og det er jeg fandme også!

..og så levede de lykkeligt til deres dages ende!

Jeg taler (forhåbentligt) ikke kun for mig selv, hvis jeg påstår, at mange kvinder har en helt specifik idé om den ring deres udkårne en dag skal hive frem af lommen?

Svenskeren og jeg taler ofte lidt løst og fast om bryllup og ægteskab – uden at der er ring på nogen af mine 10 fingre endnu. Vi er ret enige om, at vi ikke vil giftes før vi har råd til at holde det bryllup vi drømmer om – og ingen af os finder ærligt talt nogen grund til at rende rundt og være forlovede, hvis brylluppet ikke står til at ske indenfor nærmeste fremtid. Alligevel har jeg dog tilladt mig, at dagdrømme om den smukke ring der (forhåbentligt) en dag kommer til at sidde på mine tykke pølsefingre.

Her i Sverige fandt jeg et sølvsmede-kursus, vi overvejede faktisk at tilmelde os og lave forlovelsesringe her – selvom det i allerhøjeste grad ville ødelægge the element of surprise. Måske vi skulle lave vores vielsesringe sammen i stedet? *mental note*

Jeg er dybt forelsket i rå materialer og grov tekstur!

. Ærligt talt, så betyder ringen vel ikke så meget? Det er jo manden bag ringen du skal holde ud.

Hvordan ser din drømmering ud?

Jeg bruger ualmindeligt meget tid på jobbet på at sidde og læse blogs. Der er et par stykker der har udviklet sig til at blive et regulært girl-crush. Kvinder, der er så umådeligt dygtige til komme med skarpe observationer og spidsfindige formuleringer. Storytelling der giver mig lyst til mere. Hamrendeinspirerende kvinder.

Hvis jeg skulle starte forfra og skabe mit eget girlblogsquad (whatever, jeg får bare en af mine nye homies til at finde på et bedre navn) skulle det uden tvivl bestå af dem her:

• Miriams Blok– det var hendes hemlighedsindlæg der fik mig til at begynde at læse blogs. Ben i næsen og ekstremt hyggelig læsning.
• Sillewho – selvironi er noget af det bedste jeg ved. Sillewho er dronningen af lækkert sprog og selvironi.
• VenterPaaVin – jeg hygger mig altid med at læse hendes indlæg.
• Hvidkaffe – nok mit største girlcrush lige pt. Hvis jeg en dag blev cool, så skulle jeg være bedstevenner med Karoline – det bli’r nok i et andet liv.
• DavNina – den mest charmerende lille blog. Jeg er så vild med Annes skrivestil!

Hvem er dine favoritbloggere?

Tiden er en svær størrelse. Minutterne du venter udenfor operationsstuen varer mentalt 3 timer. Weekenden med familien føles som 30 minutter (eller 8 år hvis det er med svigerfamilien). De 2 års adskillelse fra din bedsteveninde føles som blot et par dage, når I endelig ses igen.

Et spændende begreb. Tid. Jeg er ikke filosof – og det tror jeg vi alle skal være glade for.
Back on track, tak.

Det jeg egentlig ville frem til: jeg gør virkelig mange skøre ting for at spare tid. Jeg er ikke engang et særligt travlt menneske. Jeg elsker bare at optimere.

Hvad gør jeg så, for at spare min så ligegyldige tid?

• Jeg tænker geometrisk. Altid. Kan jeg spare et par meters gågang (ergo et par sekunder), så gør jeg det. Jeg visualiserer altid min rute i fugleperspektiv, gader, veje og stræder deles op i store trekanter, hvor C altid vil være kortere end A+B. Det er mærkeligt – men jeg har gjort det lige siden jeg lærte Pythagoras læresætning.
• Jeg forsøger altid at tage tøj på mens jeg børster tænder. Det går altid galt. Altid. Og ender med at koste mig et par minutter med enten febrilsk afskrubning af tandpasta eller at finde et nyt outfit for dagen (hvis man kan kalde min klædsel “outfit” – måske en anelse optimistisk beskrivelse af mine Gina Tricot “jeans” og forvaskede T-shirts)
• Jeg stresser ofte mig selv helt vildt meget op, fordi jeg vil multitaske om om jeg var en fucking Schweizerkniv. Resultat? Jeg sveder og skal gøre alt om igen!
• Jeg har gudhjælpemig lavet en forkortelse på min telefon “hjed” – Husk jeg elsker dig. Det skriver jeg et par 100 gange om dagen til svenskeren. Det ta’r sgu så lang tid at skrive det helt fra start.

Har du også skøre vaner, når det gælder tid og tidsoptimering?