Convenience-feminister

Tid – et relativt begreb

Tiden er en svær størrelse. Minutterne du venter udenfor operationsstuen varer mentalt 3 timer. Weekenden med familien føles som 30 minutter (eller 8 år hvis det er med svigerfamilien). De 2 års adskillelse fra din bedsteveninde føles som blot et par dage, når I endelig ses igen.

Et spændende begreb. Tid. Jeg er ikke filosof – og det tror jeg vi alle skal være glade for.
Back on track, tak.

Det jeg egentlig ville frem til: jeg gør virkelig mange skøre ting for at spare tid. Jeg er ikke engang et særligt travlt menneske. Jeg elsker bare at optimere.

Hvad gør jeg så, for at spare min så ligegyldige tid?

  • Jeg tænker geometrisk. Altid. Kan jeg spare et par meters gågang (ergo et par sekunder), så gør jeg det. Jeg visualiserer altid min rute i fugleperspektiv, gader, veje og stræder deles op i store trekanter, hvor C altid vil være kortere end A+B. Det er mærkeligt – men jeg har gjort det lige siden jeg lærte Pythagoras læresætning.
  • Jeg forsøger altid at tage tøj på mens jeg børster tænder. Det går altid galt. Altid. Og ender med at koste mig et par minutter med enten febrilsk afskrubning af tandpasta eller at finde et nyt outfit for dagen (hvis man kan kalde min klædsel “outfit” – måske en anelse optimistisk beskrivelse af mine Gina Tricot “jeans” og forvaskede T-shirts)
  • Jeg stresser ofte mig selv helt vildt meget op, fordi jeg vil multitaske om om jeg var en fucking Schweizerkniv. Resultat? Jeg sveder og skal gøre alt om igen!
  • Jeg har gudhjælpemig lavet en forkortelse på min telefon “hjed” – Husk jeg elsker dig. Det skriver jeg et par 100 gange om dagen til svenskeren. Det ta’r sgu så lang tid at skrive det helt fra start.

hjed

Har du også skøre vaner, når det gælder tid og tidsoptimering?

Ingen kommentarer endnu

Jeg bliver så glad, hvis du skriver en lille kommentar!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Next in line

Convenience-feminister