Vi ku’ bli’ kærester..

Jeg har ikke noget liv. Ærligt talt. For at slå tid ihjel sidder jeg ofte og overanalyserer – mit liv, husholdsbudget og ikke mindst sangtekster.

Svenskeren har en svaghed for TopGunn, især Kongens Have. Jeg kan egentlig også li’ sangen – eller hvertfald beatet og lyden – men ligeså snart man begynder at lytte til teksten knækker filmen.

 

Har vi ikke alle på et eller andet tidspunkt været “offer” for en mand, der mener at det her det går bare skide godt, hvor du har været voldsomt uenig? Du nikker, smiler og forsøger at gennemtænke en flugtplan. Du har sikkert også selv været gerningsmanden – det har jeg hvertfald. Åh, det her går skide godt – sikke en kemi. Og det eneste han ønsker er egentlig at jeg holder min mund og går hjem. Right?

TopGunn er tydeligvis ikke bedre end alle os andre. Selvindbildt-kemi kan vi måske kalde det – det lyder hvertfald bedre end desperation.

“Vi blev lidt forelskede”? Nha, der vil jeg nok vove at påstå at du blev lidt forelsket. Du havde et crush på en pige, okay?
“At du var så fucked up, at det var ham du tog hjem med” bitter, much?

Jeg er hverken rødstrømpe eller 5. bølge-feminist, men jeg kan vitterligt ikke se bort fra tonen og attituden at man tydeligvis er helt fuldstændig galt afmarcheret hvis man ikke vil gå med TopGunn hjem. Okay, måske er man lidt skør, hvis man siger nej til ham? Jo, helt sikkert skingrende sindssyg. Well, han har ret – hun må være craycray.

Der kommer helt sikkert mange flere af dem her, med mindre jeg en dag skulle få mig et liv.

 

Jeg burde få mig en hobby! Suk.