Murphy’s lov

Åh, jeg er netop kommet hjem fra en helt igennem fantastisk, kaotisk og efterlængtet ferie!

Svenskeren og jeg har talt om at tage en tur til USA i et par år – og nu skulle det denondelyneme være. Jeg har nævnt det før, svenskeren arbejder indenfor luftfart og vi kan derfor få ID-billetter.

Hvad er ID-billetter? Svinebillige billetter under forudsætningen at du fraskriver dig stort set alle rettigheder og “din” plads på flyet kan blive solgt eller på anden vis forsvinde frem til flyet går i luften. Du kan bestille økonomi eller business class – køber du business kan du, hvis klassen bliver fyldt, blive nedgraderet mod prisnedslag.
Jeg er et kontrolmenneske. Jeg er også lidt nærig. ID-billetter var lidt svært, men jyden i mig sejrede over kontrolfreaken denne gang – vi bestilte vores rejse på ID-billetter.

Vi havde planlagt at rejse fra Kastrup til San Francisco den 5. marts. Det gik også ret godt, eller vi kom hvertfald til lufthavnen. Vi havde bestilt billetter på business class, men chancerne for nedgradering prustede os i nakken. Vi venter i spænding. 2 personer i business kommer ikke til at nå flyet, vi får vores pladser på business. Lykken er gjort. For nu. Vi sætter os godt til rette. Et lille glas champagne. Jeg føler mig tåbeligt malplaceret. Forventningsfuld! Vi kører ud. Standser. Jeg ser film. Ænser faktisk ikke at vi står stille. 4 timer, eller 2 film, senere får vi beskeden om, at flyet er aflyst. Satans.

Vi har lejet vores lejlighed ud til en af mine kolleger. Sverige og overnatning derhjemme er udelukket. Checker ind på et hotel i København – vi kan ligeså godt hygge os – det er trods alt ferie. Det er vel egentlig vores mindste bekymring.

Aflysningen betyder også, at morgendagens San Francisco-fly vil være umuligt for os at få plads på – alle øvrige passagerer skal ombookes. Nu skal der tænkes. Vi kommer frem til en ny løsning. Vi kan flyve fra Kastrup til Arlanda og derfra videre til Los Angeles. Kontrol-Karla i mit hoved er i beredskab. Jeg drukner Karla i en møgsur cider på Mikkeller og nyder at have lidt kvalitetstid med svenskeren.

Næste morgen begiver vi os igen ud i Kastrup lufthavn. Vi venter på at boarde. Stockholm-flyet forinden har været aflyst. Vi kommer ikke med flyet. Vi kan komme med næste – forhåbentlig. Vi venter. Nerverne udenpå tøjet. Flossede. Vi kommer gudskelov med næste fly. 25 minutter fra landing til take-off med næste fly. Vi spæner gennem Arlanda lufthavn. Hen til transfercentret, få nye boardingpasses. Lungerne brænder. Stakåndede. Flyet er forsinket. Gudskelov! Vi kommer frem til gaten – vi får vores pladser på business. Pulsen falder først da flyet har været i luften et par timer. Nu starter ferien!

Vi lander friske, frejdige og lidt klatøjede i Los Angeles. Det gør vores bagage ikke. Shit happens. Vi havde ikke forventet at bagagen skulle nå med. Koldt vand i blodet. Lej en bil og sæt kursen mod San Francisco. Beregnet 5,5 timers køretur. Ha! Fast forward 9 timer og vi er endelig i San Francisco – masser af faren vild og dårligt timede tissestop senere. Lykken vil næsten ingen ende tage da hovedet endelig rammer puden på vores knapt så velvalgte hotel i et knapt så velset kvarter. Whatever – vi er fremme! 

Hvad ferien ellers bød på kommer senere – det her blev en anelse længere end forventet.

Forresten så glade er man, når man endelig er kommet frem på trods af at man lugter lidt af daggammelt sved og sure tæer