Nu bliver jeg måske lidt strid, men jeg orker simpelthen ikke mere..

Hvorfor er det, at alle føler de har retten til at pådutte andre deres oplevelse og meninger?

Jeg er så røvpikketræt at uuddannede meninger. Jørgen fra parkbænken i Horsens, der mener at han har løsningen til vores immigrationsudfordringer. Nej, Jørgen. Det har du ikke. For du har intet begreb om de socioøkonomiske bevæggrunde, du aner intet om global- eller nationaløkonomi eller menneskerettigheder for den sags skyld. De tætteste du har været på politik er dine usaglige kommentarer på Ekstrabladets nationen!. Trods din uvidenhed skal vi andre dog prædikes din uuddannede mening, som var det videnskab. Det er ikke kun Jørgen fra parkbænken. Du ser det over alt! ALLE HAR EN MENING OM ALT! Hvornår fanden er det I har tid til at skaffe jer alle de meninger om ting I ikke har en skid forstand på?

Trine der arbejder med kommunikation og har en cand.merc fra CBS skal ikke og jeg gentager ikke belære resten af Danmark om truslen ved at lade dit barn vaccinere. For, sorry Trine, det ved Trine nemlig ikke en fucking skid om. Lægen eller andet sundhedsvidenskabeligt personale kan derimod få lov til at forklare mig alt om det. Jeg er så træt af, at folk mener, at det at have ret er alle mands eje. Det er det bare ikke – det er forbeholdt dem som faktisk har ret.

Der er masser af emner, der er ekstremt spændende og som sagtens kan diskuteres uden at have en PhD indenfor området. Min store bøn er bare at folk behandler sin mening som det den er; en mening. Ikke en sandhed. Måske din personlige sandhed – men ikke en universalt anerkendt sandhed.

Vi kan skaffe al information via nettet i dag. Jeg tror, lidt det er her størstedelen fejler. Jeg kan via Google skrive det mest obskure postulat og helt sikkert finde 300 hjemmesider der bekræfter denne. Folk har så travlt med at have ret. Vi hører ikke modparten og det synes jeg er en skam. Vi overhører modargumenterne og misser refleksionen over disse. Vi lytter for at svare, ikke for at lære.

Vi lærer desværre ikke noget af vores diskussioner, hvis vi kun hører vores egen stemme blive højere og højere (og sikkert også et mere skingert toneleje)

I dag er det som om, politikerne er blevet komikere der tjener det formål at underholde landets befolkning og vores komikere er pludselig blevet dem vi tyr til, når det gælder politik. Fint at folk har en mening om politik, men hvorfor i alverden er det spændende at høre en komikers uuddannede mening om politik? Hvad er det vi skal lære? Hvor meget ved han om skatteoplæg, nationens gæld og diverse kvoteringer?

Kan vi pleeeease skrue lidt op for sagligheden og lidt ned for egopikkeriet? På forhånd tak <3